Alle selskaber over en vis størrelse har revisionspligt. Revision er et lovkrav – det vil sige, at revi-sor står inde for alle de oplysninger, som står på regnskabet. Som revisor er man offentlighedens repræsentant og er fuldstændig uafhængig af kunden. Dvs. at man som virksomhed ved at undergå en revision, får man en klar og objektiv vurdering af regnskabet.
Kontrol af regnskab
En revision foregår grundlæggende ved, at revisor dobbelttjekker hele regnskabet og vurderer, om han kan stå inde for tallene. En revision kan bl.a. indebære kontrol af, hvorvidt varelager, værdisæt-telse og tilgodehavender stemmer overenes med de angivne tal. Revisor giver efterfølgende regn-skabet en påtegning, som er revisors udtryk for, om regnskabet er retvisende og lovpligtigt.
Fordele ved en revision
Selvom det er frivilligt for virksomheder, der opfylder den såkaldte 4-8-12-regel, at få selskabet revideret ved regnskabsårets slutning, kan det være en rigtig god idé, at få en gennemgang af sit regnskab udført af en uvildig professionel. Det giver både bedre forudsætninger for at drive sin virksomhed på en økonomisk ansvarlig måde samt forudsætninger for et godt omdømme. Følgerne af et dårligt regnskab kan være manglende kreditværdighed: det kan være overordentligt svært at optage lån og/eller kassekredit, ligesom det kan gå ud over virksomhedens troværdighed, hvilket kan medføre et fald i antallet af kunder.
Et revisionsfirma kan ud over klassisk revision også være behjælpelig med at udarbejde og rådgive virksomheder med regnskaber. Det er typisk personligt drevne eller andre typer af mindre virksom-heder, som – grundet virksomhedens størrelse – ikke har revisionspligt. Ved regnskabsassistance besidder revisor ikke samme medansvar for regnskabets godkendelse, da det ikke undergår en revi-sion.
Hvordan kan revisor hjælpe?
Virksomheder udarbejder grundlæggende et regnskab for til dels at vide, hvordan det økonomisk går for virksomheden, og til dels for at kunne indberette korrekt til SKAT. Det kan naturligvis have betydelige økonomiske konsekvenser ikke at indberette rigtige tal til skattemyndighederne, men det kan også have store effekter på en virksomheds ve og vel ikke at have styr på, hvordan selskabet drives. Revisor laver et regnskab baseret på det materiale, bilag og oplysninger, han får fra kunden, og i dagligdagen indeholder regnskabsrådgivning mange forskellige emner, f.eks. investeringer, skatte-mæssige konsekvenser og den grundlæggende udarbejdelse af et regnskab.
Selvangivelse er en årlig opgørelse, som enhver skattepligtig person før i tiden har skullet indberette til Skat. Det har vedrørt, hvor meget man har tjent i det foregående år, og hvor meget man skal betale i skat. Selvangivelse blev afskaffet i 2008, og den skattepligtige kan nu om nødvendigt selv indberette via tast-selv på Skats hjemmeside. Den elektroniske indberetning gør, at det ikke længere er hver enkelt skattepligtige person, der skal selvangive i samme omfang som tidligere, men derimod arbejdsgivere, banker og A-kasser.
Almindelig selvangivelse
Som udgangspunkt skal man ikke som almindelig skattepligtig selv indberette en selvangivelse. Skat sender en elektronisk selvangivelse, hvor oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter er fortrykt. Hvis der er fejl eller anledning til ændringer i oplysningerne, har man pligt til at kontakte Skat.
Udvidet selvangivelse
Er man ejer af og driver en selvstændig virksomhed, er man forpligtet til at udfylde en udvidet selvangivelse. Dette er der også mulighed for at gøre elektronisk via tast-selv på Skats hjemmeside. Disse omstændigheder gælder også, hvis man deltager i et anpartsprojekt. Hvis man har en udenlandsk virksomhedsindkomst, skal man sammen med selvangivelsen sende en selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst eller for udenlandsk indkomst.
En stor del af revisors arbejde består i at rådgive omkring, at forskellige poster i regnskabet bliver opgjort korrekt ift. skat. En anden stor del af revisors skatterådgivning består i at hjælpe med, hvil-ke skattemæssige konsekvenser de handlinger, som personer eller virksomheder står over for at foretage, har – det kan typisk være, hvis der skal foretages investeringer. Her kan det godt kræve en professionel revisor til at gennemskue konsekvenser for skatteindberetning.
Forkerte eller manglende skatteindberetninger kan have konsekvenser for virksomheder. Ved for sen eller manglende selvangivelse er der økonomiske sanktioner i form af kontrollovstillæg og ef-terfølgende dagbøder. En anden konsekvens kan være, at skat skønner, hvad overskuddet er – dette falder sjældent ud til virksomhedens fordel.
I forbindelse med både revisioner og regnskabsassistance er rådgivning omkring moms-regler og korrekt indberetning af moms, en helt integreret del af en revisors arbejde. Her er revisors primære opgave at sørge for, at virksomheder får indberettet moms på den rigtige måde. Selvom de fleste godt ved, hvordan momsen skal behandles, kan der stadig opstå tvivlssituationer, f.eks. hvis din virksomhed befinder sig i bestemte kategorier – det kan være ved handel med udlandet, eller hvis en virksomhed leverer momsfri ydelser.
Optimalt momsniveau og konsekvenser
Som en del af den overordnede revision eller regnskabsassistance, hjælper revisor med at sikre, at virksomheder ikke betaler mere moms end højst nødvendigt. Samtidig sørger revisor for, at alle regler og bestemmelser på området er overholdt.
Hvis der ikke indberettes den korrekte moms, har det konsekvenser for firmaer. Det er især i form af forskellige økonomiske sanktioner. Korrekte momsangivelser giver altså ikke blot en troværdig-hed, men er også i det lange løb det mest økonomisk plausible.
Ved hjælp af budgetter er det muligt ret præcist at beregne hvor stort et behov for penge, der er forbundet med at etablere og drive en virksomhed. Budgetterne er redskaber, du skal bruge for at finde ud af, hvor stort et kapitalbehov du har for at kunne etablere og drive din virksomhed. Som udgangspunkt skal du udarbejde/bruge fire budgetter:
Privatbudget
Privatbudgettet bruges til at finde ud af, hvor meget du skal trække ud af virksomheden for at dække dine private udgifter. Altså, hvor meget ”løn” skal du være i stand til at trække ud af virksomhed. ”Løn” i denne sammenhæng skal tages af virksomhedens overskud, som er det, der ”aflønner” iværksætteren, når virksomheden er startet.
Etableringsbudget/startbudget
For at finde ud af, hvilke omkostninger der er nødvendige og hensigtsmæssige at afholde inden virksomheden starter, skal man lave et etableringsbudget. Etableringsbudgettet er en oversigt over de omkostninger, der vil være frem til at du kan starte din virksomhed og få nogle indtægter.
Driftsbudget
Driftsbudget bruges til at finde ud af, hvilke løbende omkostninger der er forbundet med at drive virksomheden og hvilken omsætning der forventes at være i den nye virksomhed.
Likviditetsbudget
Et likviditetsbudget er en kronologisk oversigt over forventede ind- og udbetalinger i virksomheden over en given periode. Likviditetsbudgettet viser således helt konkret, hvad der vil være i kassen på et givet tidspunkt og dermed også hvor stor kapital, der er behov for til opretholdelse af virksomhedens drift og for at undgå at kassen bliver tom imellem ud- og indbetalinger. Ofte vil det være en revisor eller banken, der udregner dit behov for likviditet.
Ved opstart af en ny virksomhed, er der mange forskellige aspekter omkring projektets økonomi, som skal tages hånd om. Som almindelig selvstændig kan det være svært at overskue alle de øko-nomiske krav, der er til en virksomhed samt konsekvenserne af de forskellige valg, der skal træffes.
Økonomien er vigtig
Grundlaget for en virksomhed er på lang sigt en sund økonomi. Grundlaget til denne kan lægges allerede i opstarten, hvis man er klar over, hvordan man bedst strukturerer og opfylder de forskelli-ge økonomiske krav. Som virksomhedsdrivende stilles der en række krav til den økonomiske sty-ring. Ud over den daglige drift, det daglige regnskab og det overordnede overblik, er det også vig-tigt at tage højde for de forskellige lovgivninger og bestemmelser på f.eks. skatte-, moms- og regn-skabsområdet.
Professionel og kompetent rådgivning
I processen med at starte et nyt firma kan en revisor anvendes til bl.a. at rådgive om alle de spørgs-mål, der vedrører økonomi. Det kan handle om skat, moms, budgetter og finansiering. Specielt ved-rørende finansiering kan en revisor oftest være meget behjælpelig ift. at starte og drive en virksom-hed. Også det rent praktiske arbejde kan revisor hjælpe med at optimere. Ved at gøre fuldstændig klart, hvilke regnskabsmæssige krav, der er til et firma, kan grundlaget for et overskueligt og hold-bart regnskab lægges allerede ved firmaets begyndelse. At have en revisor med i processen omkring opstart af en virksomhed, kan give overskud til at kon-centrere sig om de substantielle ting og selve virksomhedens produkt.
Nullam a magna ornare, volutpat enim at, sollicitudin elit. Donec eu quam in sem dignissim tempor. Aliquam pulvinar erat dolor, nec faucibus est pretium quis. Proin sit amet vehicula arcu. Vivamus ultricies posuere arcu eget suscipit. Donec quis dapibus leo. Pellentesque laoreet consectetur ultricies.
Aenean sagittis suscipit massa non varius. Fusce ultrices arcu sed turpis venenatis, eu blandit ligula consectetur. Ut lacus odio, ultricies eu ante nec, pretium porta lectus. Mauris sit amet ipsum ac dolor egestas convallis. Cras porttitor in lorem non mollis. Curabitur lobortis dolor in suscipit bibendum. Aenean id purus sit amet tortor tristique mollis.
Et årsregnskab laves primært for at konstatere, hvordan det går for en virksomhed. Det er vigtigt at have et overblik over firmaets indtægter, udgifter og økonomiske situation. Det er her, man får et billede af, hvordan virksomheden drives. Det er bl.a. også med årsregnskabet i hånden, at man kan vurdere, hvor der kan spares i virksomheden eller foretages andre tiltag, der kan forbedre driften. Konsekvenserne af ikke at have styr på en virksomheds økonomi kan være betydelige.
Ikke kun til internt brug
Derudover danner årsregnskaber grundlag for indberetninger af skat og moms. Hvis dette ikke gø-res korrekt, kan det have økonomiske konsekvenser i form af sanktioner fra de relevante myndighe-der. Samtidig er årsregnskabet også en måde for ens eventuelle investorer – banker eller lignende – at vurdere, hvordan deres investeringer bliver anvendt. Et rodet eller direkte forkert årsregnskab kan skabe manglende tillid til virksomheden både fra investorer og kunder. Ved at få en autoriseret revisor til at gennemgå eller være behjælpelig med årsregnskabet, får man en professionel og kyndig vurdering af og hjælp til regnskabet. Dette foregår på baggrund af de bilag, oplysninger og andet materiale, som revisor modtager af firmaet. Revisor kan derefter foreta-ge rådgivning om årsregnskabet vedrørende bl.a. skattemæssige konsekvenser, investeringer og grundlæggende regnskabsførelse.
Ligesom revisor kan hjælpe med at rådgive virksomheder om korrekt indberetning til SKAT, kan revisor også hjælpe i skattesager. Skattesager er nogen, der typisk opstår efter regnskaber eller selv-angivelser er afleveret til myndighederne. En skattesag handler om, at skattevæsenet er uenige i nogle punkter i regnskabet eller selvangivelse, f.eks. hvorvidt der er fradragsret på en omkostning.
Personlig rådgiver
I skattesager kan det være svært at overskue og vurdere grundlaget for og implikationerne af den pågældende sag. Revisor fungerer som din bisidder i sådanne sager – det vil sige, at revisor arbejderfor, at du skal komme bedst muligt i gennem skattesagen. Det kan i mange tilfælde være en storfordel pga. revisors professionelle viden om økonomi, regnskaber og skattemæssige forhold. F.eks. kan der i sådanne sager ofte komme skøn ind i billedet, og der er revisor godt fagligt rustet til at føre din sag.
Undgå problemer
Selvom en revisor kan fungere som en god hjælp og gøre en skattesag så smertefri som muligt, kan langt de fleste skattesager undgås. Ved en uafhængig revision eller rådgivning omkring netop skat eller regnskab generelt, kan revisor afhjælpe størstedelen af skattemæssige problemer på forhånd.